Divine Lovelings Vala Mal Doran
23.6.13 - 19.9.13
DIVINE LOVELINGS VALA MAL DORAN
Lille smukke Vala. En kriger både i ånd og i sit navn. Vi valgte dog at stoppe kampen for hende, da hun efter en omgang diarré ikke kunne finde balancen igen. Vi kæmpede med alle midler, sammen med dyrlæger i knap 3 uger, men skaden var sket tidligere i forløbet end vi først ville erkende eller vidste, for alle troede vi, hun ville rette sig, da der var så mange tegn på fremgang.
Vi kendte hende kun i 12 uger, men sikke et minde hun efterlod. En lille livsglad, madglad og intens hvalp, der hurtigt blev hvalpekuldets "leder". Til det sidste tog de sig af hende, lå hos hende, gav hende et par slik på munden og ville lege med hende. Hun var en krammer uden lige. Skulle krammes konsekvent før hun skulle sove. Vi gik rundt med hende på armen 10-15 min og så kunne hun falde til ro. Hun var den første om morgenen, der ivrigt hoppede bag hvalpegårdens tremmer og pev efter morgenkram og mad.
Og så var der Ida der flyttede til Lene i Kalundborg. En lille papillon, der var "enebarn".
Mickey der måtte finde nyt hjem i forb. med flytning og nu nok er død. Divine Lovelings Oma Desala, der er flyttet til Divine Lovelings Jaya Lakshmi hos Hanne i Tikøb fordi hun ikke trivedes i stor flok. Vanilla der flyttede ned til sin søn på Langeland. Alle er i vores hjerter, vi mindes dem meget ofte og taler om dem.
MILLE
17.08.1999 - 16.12.2009