EMOTIONELT
I april 2014 publicerede Gregory Burns, en amerikansk neurolog, sine scanningsresultater af en snes hunde, der var trænet til at ligge stille i en MRI-scanner, så hjernens center for følelser kunne observeres, når hunden præsenteredes for bla. mad, gensyn med ejeren, glade stemmer, sure stemmer mv.
Ikke overraskende for hundefolket viste scanningerne at hundes følelsescenter reagerer på samme måde som menneskets. Det anses i videnskabens verden dog ikke som et bevis, fordi hunden ikke kan sige det med ord! Men resultaterne taler vist for sig selv. Se artiklen her
En anden forskning i Japan viste i blod og urinmåling, at ved øjenkontakt med sin hund så udløser hormonet oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet båden hos hunden og mennesket. Jo længere tid øjenkontakten foregik, jo mere oxytocin. Helt op til 130% mere hos hundene efter en god lang øjenkontakt. Ulve deltog også i forsøget. Disse undgik øjenkontakt, da dette er en aggressiv handling og udfordring for ulve og ikke nødvendigvis for hunde. Læs her
Jan Ladewig, professor i dyrevelfærd på Institut for Produktionsdyr og Heste, LIFE, Københavns Universitet argumenter også for at dyr har følelser. Bla. er der her brugt blodtryksmåling og måling af stresshormoner som bevis.
Læs hele artiklen her
FØLELSER ER ARVELIGE
Rabler det nu for hende, tænker du måske ;-) Nope det gør det ikke. Hvad man har vidst i forhold til thetahealing bla. og epigenetikken er nu bevist på ægte menneskelig videnskabelig måde.
Det er ingen hemmelighed, at man inden for SERIØST avlsarbejde anvender sin viden om genetik i forhold til at opdrætte racetypiske hunde. Vi ved også at mentaliteten nedarves og derfor udvælges også hunde med et godt temperament og som også er racetypisk for netop papillonen. Her er det så stamtavlen igen viser sit værd, da du er sikker på det KUN er papilloner, der er i anerne.
Det nye er, at forskere ved dyreforsøg (mus) har fastslået (læs - BEVIST), at erindringer nedarves. Det kan ses i DNA'et. Dvs. at både positive og negative oplevelser nedarves. Det er det, man også kalder for epigenetik.
"Dyreforsøgene antyder at adfærd påvirkes af begivenheder hos tidligere generationer, som videregiver en form for genetisk hukommelse...
Traumatiske begivenheder påvirker nemlig arvematerialet i sæd og kan føre til ændringer i både hjerne og adfærd hos efterfølgende generationer". *
Epigenetik handler ikke blot om adfærd og følelser, men også om sunhed, sygdom og om hvordan sygdomme kan vendes - også de man tror er en uhelbredelig genetisk sygdom.
Udover at det jo er rasende spændende i forhold til os - menneskene, så er det meget relevant i forhold til opdræt og for hvalpekøbere. Er det en hygge-dovenhund man vil have, en udstillingshund eller en agilityhund? (så er der jagt og spor, men det er nu knap så relevant for papilloner).
Ex.vis Trinity elsker at løbe agility, hun er ikke bange for nogle af forhindringerne, lærer sig de nye ting. Hun har mange positive oplevelser ved at løbe agility. Hendes selvtillid er vokset også i forhold til flokken i huset. Hun har fået bedre muskulatur, hun bruger sig selv fysisk og mentalt og er træt efter træning. Herudover er hun stjerneglad. Lutter gode og positive oplevelser. Disse oplevelser forplanter sig i dna'et og videregives. Forestil dig nu hanhunden med samme oplevelser og evner. Disse oplevelser og evner forplanter sig også i dna'et. Afkommet herfra vil havde disse dna, der bliver en del af genet. Voila - oplevelser bliver genetisk bestemte og kommene hvalpe/hunde vil pr. genetik være prædisponeret for agility.
Det samme gør sig altså også gældende den modsatte vej. Hvalpe opdrættet i utrygge og kummerlige kår, hvis forældre også er utrygge/angste og opdrættet i samme kummerlighed, er genetisk præget og det kan IKKE trænes ud af kroppen på dem. Tilværelsen kan vendes til det bedre, men en sådan hund bør der ikke avles på.
Se hele artiklen her
HAR HUNDE EN INDIVIDUALITET
INDIVIDUALITET defineres som de egenskaber, som er et menneskes særpræg. "Eller betegnelsen vedrører sådanne egenskaber, hvorved et menneske udskiller sig fra flertallet ved fremtrædende kvaliteter. Man taler således om individuel/menneskelig udstråling, en farverig, handlekraftig, etisk, kreativ etc. menneskelighed".*
Os med hunde og især hvis man har flere af slagsen, kan vist nikke mere end genkendende til ovenfor nævnte beskrivelse af individualiteten. Og når det nu er stadfæstet, at hunde (dyr) har følelser og i den grad udviser forskellig individualitet, kan man så sige en hund er et individ?
Kastration - sterilisering
Skal - skal ikke. Det var været til diskussion de sidste år. Nu foreligger så et studie af neutralisering af hunde. Det er ikke så enkelt, som man måske skulle tro. Der er faktisk en masse bivirkninger ved neutralisering. Læs mere på artiklen her, fra den danske dyrlægeforening. Eller klik på screen shots herunder.
Hvor gammel er hunden
Vi har altid fået at vide, at vi skal gange et hundeår med 7 og så får vi alderen svarende til mennesker, da et hundeliv er godt 10-14 år og et menneskeliv godt 75 -85 år. Divideret giver det ca. 7.
Men sådan skal det ikke være mere. Jeg skal indrømme, jeg finder udregningen lidt kryptisk. Åbenbart skal man regne med at hundens første år er det samme som 31 meneskeår. Herefter lægges der to år til hvert hundeår med en fordobling af hvert år. Ja!, jeg sagde det var forvirrende. Men sådan her:Hund 1 år = 31 år. Hund 2 år = 31 +2. Hund 3 år = 31 +4. Hund 4 år = 31 +8 og vice versa.
Men læs selv om det giver mening :)
https://www.bbc.com/future/article/20200106-how-to-calculate-your-dogs-real-age
https://illvid.dk/dyr/sa-gammel-er-din-hund-i-menneskear