top of page

 HANHUND BALA

Med stor sorg kan jeg endelig få opdateret siden med den triste nyhed, at Bala er død.

I dag har en stjerne forladt arenaen.

Divine Lovelings Bala Ganapathi, Dk Champ, kbh champ, club champ, årets papillon-han.

Deltagende i Galla-udstilling og kom igennem første heat.

Var dygtig og meget lovende agilityhund, men ville pludselig ikke mere.

Han er far til flere kuld. Bala Brøleabe, Bala Benspjæt, Bala Blærerøv

I dag fik himlen denne stjerne . Han krydsede himlen og jeg bad ham hilse mor Pippi og Søster Trinity.

I går (1. september 2022) skreg han pludselig og kunne ikke gå. Ben krydsede under ham og han gik i bro og var stiv i forben og nakke af smerte. Morfin i nat og dyrlæge i dag. Men den var slem. En diskusprolaps. Reflekser næsten væk, ingen reflekser i knæene og trods dobbeltdosis morfin i morges var han tydeligt smerteplaget. Udsigterne var dystre og vi valgte at sige farvel

Tak for alt Bala bims

 

Bala Bandit, Bala Bøllehat, Bala Bims, Bala Bøllespire, Bala Benspjæt Baby Bala m.m. - kært barn mange navne og der synes at være et kælenavn til hver en lejlighed.

Lige så sukkersød og indsmigrende, lige så fræk kan han være. Han er mors dengse, ingen tvivl om det. 
Bala skal være med alle steder. Holder øje med alt i huset vil have førsteparkét til hele. Mænger sig ind hvis en anden hund bliver kælet. Og hvor de andre hilser os med gø, hilser Bala os med sit ulve-løvebrøl. Hvis han får en "skideballe", så skal han altid afslutte med et løvebrøl. Hvad han fortæller ved jeg ikke. Vil han have det sidste ord? Svarer han igen?

Når det kommer til maden, er han en "finesmaker", tygger forsigtigt på hver en bid. Dvs. han er faktisk kommet efter det nu. Og popcornene, det kiggede han skævt til. Alle hunde i husest spiser popcorn og er vilde med det. Det tog ham meget lang tid at finde ud af hvorfor det lige er så lækkert. Han brugte lang tid på at observere de andre og endelig en dag napsede han en og strøg ud på en hundepude og vogtede så den lille popcorn i lang tid. :-)

 

Han er smuk, brølende, frembusende, fætter vims og umådelig kærlig. 

 

Bala er især glad for sin Gandalf. De to hanner elsker hinanden. Og så er han heldigvis mor-syg. 

Bala er blevet far i år 2016 og han udså sig straks en yndling. Venus. Venus bad om lov - nej insisterede - at blive her allerede fra hun var 5-6 uger gammel, så det er hun så nu. Bala forudså måske :-) De minder nemlig om hinanden nærmest helt uhyggeligt meget. Så måske er det slet ikke faderkærlighed, men narcisisme eller nepotisme :-D
Siden har han lavet 3 kuld mere. Det sidste var Ila og ham og O la la et smukt og lækkert kuld.

Divine Lovelings Bala Ganapathi

Resultater

DKCH, KBHV18, ÅretsHan PPK18, BIR og BIS

Klasse 1 agility

bottom of page