

HANHUND IVAN
Ivan - Fridas søn. Ivan er 29 cm høj. Han vejer 4 kg. Han er intakt med begge testikler på plads
Det var slet ikke meningen Ivan skulle blive her. Men fra helt lille var han meget vigende og trak sig ved berøring. Ville gerne nusses på maven, hvis han selv fik lov at komme og lægge sig. Der gik 8-9 uger og jeg overvejede om han skulle aflives, for jeg kunne ikke sende sådan en fyr ud i livet hos andre. Så fik jeg nys om en behandler, der havde stor succesrate. Jeg fik en tid hos hende og det var en stor succes. Ivan havde noget i klemme i nakken, måske fra da han var i livmoderen, måske under fødslen, men det var slemt. Svarede til han havde haft migræne fra fødslen. Behandlingen vendte fuldkommen hans skæbne. Nu skulle vi jo så forsøge at få adfærden på plads. Han er stadig lidt reserveret over for fremmede, han skal komme selv. Men han er aktiv, leger med de andre. Han er meget kælen og kommer og vil op på armen og kramme. Så knuger han sig nærmest ind til en. Og kan han lide en, så overstrømmer han dem med kærlighed. Søsters menneskefar er han helt vild med fx.
Der er vildt meget gang i ham. Han kan lave de mest akrobatiske spring på marken efter sommerfuglene. Og så er han boldgolfhenter. Ved hvor han skal ligge, jeg slår og han henter og samler dem i græskanten :D
Han er simpelthen en charmetrold.







