top of page

 

Kærlighedshormon fremmer relationen mellem hund og ejer

 

27-02-2021 14:36, af Astrid Gerd Holtet

​

Livet med hund

Hormonet oxytocin kaldes også for kærlighedshormonet fordi det fremmer tilknytningen mellem eksempelvis mor og barn – og måske påvirker det også relationen mellem hund og ejer    

​

Oxytocin er et hormon der findes både hos mennesker og hunde. Det dannes og lagres i hjernen, og udskilles derfra til blodbanen. Udskillelsen sker efter kun ganske kort tids fysisk kontakt med andre, og derfor kaldes det ofte også kærlighedshormonet. Hormonet har mange funktioner, men er blandt andet med til at fremme tilknytning mellem mor og afkom, samt tilliden mellem individer generelt.

Efterhånden har man en ganske god forståelse for hvordan oxytocin påvirker relationerne inden for én art – altså mellem to mennesker, eller mellem tæven og hendes hvalpe – men meget tyder på at hormonet også har betydning for relationen mellem hund og menneske.

​

Øjenkontakt kan udløse oxytocin

Forskning har blandt andet vist, at når hund og ejer interagerer med hinanden, udløser det en målbar stigning af hormonet hos begge parter. Det vil altså sige, at hormonet muligvis er med til at knytte dette særlig bånd, som hundeejere oplever at de har med deres hund. Ligeledes vil hunde søge øjenkontakt med deres ejer i højere grad, hvis de gives en dosis oxytocin lige inden – hvilket formentlig betyder, at hormonet fremmer hundens lyst til kontakt med mennesker.

​

Lignende studier er lavet på ulve -  og her fik man ikke de samme resultater, hvilke peger på, at denne emotionelle tilknytning på tværs af arter, er særlig for hunden og menneskets relation.  

​

Oxytocin afhjælper stress

Oxytocin er også kendt for sin anti-stress effekt. Tæt kontakt med mennesker man kender godt i en periode med stress, vil for de fleste opleves som afstressende – formentlig blandt andet på grund af den deraf følgende oxytocinudskillelse. Flere studier viser også en tydelig afstressende effekt af kontakt med hunde – måske igen som følge af forelskelseshormonet. En effekt som man drager nytter af hos terapihunde, der hjælper med alt fra eksamensstress og læsevanskeligheder, til problemer med depression og post-traumatisk stress.

​

Hvorfor er noget særligt?

Hunden har i flere tusind år haft en særlig plads hos mennesker – vi knytter bånd til dem og lever i tæt kontakt med dem, på en måde som vi ikke ser hos andre arter. De fleste hundeejere har en stærk emotionel relation til deres firbenede familiemedlemmer – og måske, takket være oxytocin – kan disse følelser også genfindes hos hunden.

 

KILDER: 

Petersson et al. Oxytocin and Cortisol Levels in Dog Owners and Their Dogs Are Associated with Behavioral Patterns: An Exploratory Study. Front Psychol. 2017; 8: 1796.

​

Nagasawa et al. Oxytocin-gaze positive loop and the coevolution of human-dog bonds. Science  17 Apr 2015; 348; 6232

Her er link til artiklen >

​

​

”Kærlighedshormonet” virker også på hunde

 

23-07-2014 14:40, af Tine Luther

Fagligt

​

Japansk undersøgelse peger på, at hunde og mennesker påvirkes i samme retning af hormonet oxytocin.

​

Undersøgelser af hormonet oxytocin, der også betegnes ”kærlighedshormonet”, har vist, at det påvirker menneskers omgangsform i mere kærlig retning. Nu har forskere fra Azabu University i Japan gennemført et studie omkring hormonets indvirkning på hunde. 16 hunde og deres ejere indgik i studiet, og deres forhold før og efter, at hundene fik sprøjtet enten oxytocin eller saltvand op gennem næsen blev iagttaget. Resultatet var tydeligt: Hundene, der fik oxytocin snusede og slikkede deres ejere mere kærligt, ligesom de holdt sig tættere til deres ejer og søgte mere øjenkontakt end de hunde, der blot havde fået saltvand gennem næsen. Forskerne fra Azabu University mener, at oxytocinens virkning gælder for alle pattedyr.

Kilde: videnskab.dk

​

Her er link til artiklen >

​

Øjenkontakt med din hund udløser kærlighedshormoner

 

Hvis du føler glæde helt ned i maven, når du ser din hund i øjnene, så er der en helt videnskabelig forklaring.

Øjenkontakt med din hun udløser nemlig kærlighedshormonet oxytocin, der er den samme reaktion, som sker når en mor har øjenkontakt med en baby, viser et nyt studie, ifølge videnskab.dk.

​

- Det er et fantastisk resultat, der tyder på, at hunde har kapret det system hos mennesket, vi bruger til at knytte os til andre mennesker, vurderer lektor Brian Hare fra Duke University i North Carolina, USA, over for Sciencemag.org, ifølge videnskab.dk. 

​

Han har ikke selv været med til at lave studiet, men forsker i hundes kognition.

Tidligere har forskning vist, at når mødre ser deres babyer ind i øjnene, udløser det i højere grad kærlighedshormonet hos babyen end hos moderen.

Når niveauet stiger hos babyen , gengælder den moderens blik, hvilket så udløser endnu en dosis oxytocin hos moderen, og på den måde fortsætter udløsningen af kærlighedshormonet hos begge parter, når de ser hianden i øjnene.

 

Og det er den proces, japanske forskere nu har dokumenteret også foregår mellem hund og menneske.

Måden de kom til konklusionen var at få 30 personer til at tage deres hund med i laboratoriet. Her blev der taget urinprøver fra hunden og ejeren, hvorefter de to fik 30 minutter alenetid.

​

De fleste ejere brugte tiden på at klappe, nusse og snakke med deres lodne kammerat – og se dyret ind i øjnene.

Nogle forsøgpersoner havde øjenkontakt med deres hund i op til flere minutter, mens andre kun havde øjenkontakt i få sekunder. Herefter skulle begge igen aflevere en urinprøve.

​

Resultaterne talte deres tydelige sprog: For de forsøghunde, der havde haft øjenkontakt med sin ejer i lang tid, kunne forskere måle en stigning af kærlighedshormonet oxytocin på 130 procent.

For hundeejeren var stigningen på hele 300 procent. Samtidig fandt forskerholdet ingen stigning i niveauet af oxytocin hos de hunde og deres ejere, der kun havde haft øjenkontakt i kort tid.

​

https://hunden.dk/nyheder/kaerlighedshormon-fremmer-relationen-mellem-hund-og-ejer/46351

Velkommen til Divine Lovelings

hvor hunde og mennesker er ligeværdige

  • Facebook
  • Vimeo

Idé og design - all rigths reserved - copyright

divinelovelings@icloud.com • 5600 Faaborg

Sidst opdateret 30.12-2025

bottom of page